Seneste opdateringer

Læsø Ultra - 65 km løb som hyldest og respekt til min seje far

Created by: Allan

Min far fortjener en hyldest og stor respekt.

Derfor samler jeg penge ind til Parkinsonforeningen, ved at løbe Læsø Ultra og sideløbende i ugerne op til, og under løbet, gøre opmærksom på det gode formål ved indsamlingen, samt sloganet “motion er medicin” der opfordrer parkinson ramte og flere, til at dyrke mere motion.

I mere end 14 år har min nærmeste familie og jeg haft Parkinson inde på livet. Min far fik konstateret Parkinson i en alder af 51 år, og har siden da, levet med at sygdommen år efter år har påvirket hans dagligdag i form af øget muskelstivhed, motoriske udfordringer og en omfattende daglig medicinering, der bidrager til at hverdagen kan fungere.

Flere ting fysiske ting i det daglige er blevet mere besværlige, og for nogle år siden måtte min far give afkald på flere ugentlige arbejdstimer for den arbejdsplads som han har arbejdet for med flere funktioner, og som han har ydet en kæmpe indsats for, og sat en stor ære i at repræsentere, dag efter dag i et langt arbejdsliv.

Det har været, og er stadig den dag i dag en sej kamp for min far og for de som står nærmest på sidelinjen. En kamp der kræver store fysiske og mentale ressourcer.

Men min superseje far formår alligevel de fleste dage, at finde energi til at passe huset, arbejde på nedsat tid, passe børnebørn og være den bedste udgave af en morfar og farfar som man overhoved kan være. Han hjælper hvor der hjælpes kan, hos venner og familie, i det omfang han formår, og til trods for at det til tider rammer ham med udmattelse, smerter og øget træthed hen på aftenen. Det synes jeg er beundringsværdigt!

Indsamling:

Derfor vil jeg med stolthed og respekt for min fars kamp og et liv i følgeskab med en svær kronisk sygdom, lave en indsamling til fordel for Parkinsonforeningen for at hjælpe de ca. 12.000 personer og deres familier, som lever med Parkinsons sygdom.

Hvad er Parkinson?

Rigtig mange danskere tror, at Parkinsons sygdom ”bare” handler om at ryste. Parkinsons sygdom er mange ting. Det er selvfølgelig en neurologisk lidelse, der er forårsaget af, at der ikke produceres dopamin nok i hjernen. Der er for lidt signalstof til at fortælle kroppen, hvordan den skal bevæge sig. Men Parkinsons sygdom er også et stort kompleks af symptomer, begrænsninger og følgevirkninger, og den har derfor stor betydning for de mange danskere, der lever med sygdommen i kroppen – og deres pårørende.

Hjælp mig med at samle ind og støt en god sag. Alle bidrag - stort som småt - er meget værdsat. Pengene går til Parkinsonforeningens arbejde for at forbedre levevilkårene for alle mennesker med Parkinson og deres familier.

På forhånd tak

11.700 out of 10.000 DKK

Donate with MobilePay
40075

Write 4968 in the comments field

Latest donations

Samlet beløb

11.700 DKK

Parkinsonforeningen er et nationalt og lokalt samlingspunkt. Vi tilbyder kurser, rådgivning og aktiviteter til mennesker, der selv lever med parkinson, eller som har parkinson tæt på i hverdagen. 

Vi arbejder for at påvirke beslutningstagere til at sikre de bedst mulige behandlings- og rehabiliteringstilbud. 

Vi klæder fagpersoner på med viden om parkinson, så mennesker med parkinson og deres pårørende får den bedst mulige behandling.

Vi støtter forskning i Parkinsons sygdom for at sikre, at mennesker med parkinson får en bedre livskvalitet og behandling – og for at vi på sigt kan forebygge eller helbrede sygdommen.